Derfor burde du give vinterbadning en chance denne vinter

Du har måske lagt mærke til det. Der har været noget i gære de sidste 6 år. Ja det har praktisk talt været umuligt at slippe for det på de sociale medier. Det er selvfølgeligt vinterbadning vi taler om. Vinter badning har taget Danmark med storm de sidste par år. Det virker til at alle og deres mormor må prøve denne gamle vinter tradition. Men vinterbadning er ikke bare for at vise hvor sej man er på internettet. Nej, der er faktisk en masse gode grunde til at starte så hurtigt man kan.

 

Lige så godt for sindet, som for kroppen

Om sommeren er stranden fyldt med unge mennesker, smeltende is og badedragter der slanker. Stranden bringer en vis ro til mennesker. Men dette er ikke kun aktuelt for sommeren. Noget af det helt store ved vinterbadning er den virkning det har på dine dopaminniveauer. Vinterbadning kan derfor have en positiv effekt på dit humør, og er derfor en smart kur til vinterdepression og julestress. Din krop får det simpelthen til at skyde rundt med lykke hormoner grundet det chok man får under dyppet. Din krop kommer i en fight-or-flight mode, der når den forsvinder, sætter din krop i en afslappet, næsten meditativ tilstand. Så drop mindfulness appsene, og slå to fluer med et smæk og få dig et dyp.

 

Hjælper imod sygdomme

Forskere mener at vinterbadning hjælper med at skabe hvide blodlegemer, hvilket gør at du får et stærkere immunforsvar. Specifikt, så har forskning vist at vinterbadere har større chancer for at undgå forkølelse og forskellige betændelser. Samtidigt med dette menes det også at vinterbadning kan hjælpe med at forhindre større sygdomme som type 2 diabetes. Dette var blot nogle af de største grunde til at begynde på vinterbadning. Så hop i badetøjet, smid håndklædet under armen, og tag en tur til stranden på en kold vinterdag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *