Når det kommer til at rejse, kan det ofte være besværligt at håndtere sin bagage – både det at pakke den ned og pakke den ud. En måde man kan undgå det på, er ved at rejse kun med håndbagage. Man sparer ikke kun på alskens bagagegebyr, men gør rejsen betydeligt lettere. Her er 7 tips til, hvordan du rejser udelukkende med håndbagage.
1 Hav alle dine væsker let tilgængelige
Hvis du vælger at rejse med fly, er du muligvis velkendt med de stringente regler vedrørende flasker. De dage, hvor man kunne medbringe flere liter vand på flyet, er for længst ovre, og man er begrænset til blot 100 ml i en gennemsigtig flaske. For at mindske tiden ved transportbåndet sørg for at have din væske i en let tilgængelig lomme i din taske; for eksempel en yderlomme.
2 Medbring plastikposer til dit beskidte vasketøj
Når man har så begrænset plads at gøre godt med, handler det om at være organiseret for at kunne udnytte sin plads bedst muligt. Hold dit beskidte vasketøj adskilt fra resten af tøjet gennem brug af plastikposer.
3 Hav dit tungeste grej på når du rejser
Særligt hvis du rejser om vinteren, kan man med fordel sørge for at have for eksempel sin vinterjakke og vinterstøvler på, mens man rejser. På denne måde undgår man, at det tager plads i sin taske.
4 Medbring en fleksibel garderobe
Sørg for at det tøj, du medbringer, passer godt sammen med nærmest hvad som helst. For eksempel gennem relativt neutrale farver og mønstre. Herved kan du have så mange varierende outfits som muligt.
5 Vælg din taske med omhu
Her er det særligt vigtigt, at din valgte taske har så mange lommer, som det er praktisk muligt. Den skal ikke kun være holdbar, men også have godt med lommer til at man bedre kan organisere sine ting.
6 Tag et begrænset antal sko med
Medmindre man skal stå model for et hav af sko (i hvilket tilfælde du sikkert ikke havde overvejet kun at rejse med håndbagage alligevel), er det ikke nødvendigt at medbringe specielt mange sko. Man får ofte kun brug for at have et par praktiske sko og eventuelt nogle finere sko til mere formelle situationer. Om sommeren kan man med lethed blot have nogle dækkende sko og et par sandaler. Ligesom med tip nummer 4 må man sørge for, at de sko, man medbringer, passer sammen med det meste af sin garderobe.
7 Invester i en e-bogslæser
Er du en læse-glad person, kender du sikkert til de vanskelige overvejelser, du bliver nødt til at gøre dig, når du vil læse på din rejse. Tager man en bog, som man er næsten færdig med, eller tager man en ny en? Hvad med deres størrelse? Disse bekymringer kan man let lægge låg på ved at købe sig en e-bogslæser. De fleste e-bogslæsere kan indeholde flere hundreder bøger, og hvis man vælger en Kindle Paperwhite, vil læseoplevelsen være så tæt på en traditionel bog som mulig gennem dens specielt designede skærm.